Af Knud Erik Jacobsen, Risum (copyright)

(Artiklen er taget fra Skiveegnens Jul årgang 1978)

Knud Erik Jakobsen, Risum, har studeret et stort antal arkivalier for på denne måde at danne sig et billede af den sidste herredsfoged i Sallings Nørreherred, Resultat'et er et vigtigt bidrag til belysning af den tids forhold, Vi bringer her beretningen i sin helhed.

Om den sidste herredsfoged i Sallings Nørreherred


Med oprindelse i oldtidens dulgte århundreder , findes Skiveegnen inddelt i 5 herreder: Fjends -, Hindborg -, Rødding -, samt i Nordsalling: Harre- og Nørreherred, Senere i middelalderen opnåede enkelte godssamlinger birkeret som f,eks, Asted (Østergård), Fur (Viborg Domkapitel) og Krejbjerg (Spøttrup ), Købstaden Skive hørte oprindelig til Hindborg herred.
Sandsynligvis er herredet en militær inddeling -et "hærred" skulle stille et ledingskib, men udgjorde tillige en retsenhed med herredsfogeden i spidsen, ligesom herredet havde eget rettersted og tingsted. I kristen tid ser vi desuden, at herredet tillige i gejstlig henseende kom til at danne rammen om provstiet -må ske også med ældre forbillede. Ved retsreformen 1919 ophørte herredets betydning, idet det afløstes af retskredse og politikredse.
Herredsfogederne i Salling Nørreherred (Norgs herred) havde fra gammel tid tingsted på Junget Mark ved en nu udslettet høj.
Herredsfogeden hed 1559 Jens Hørbech. Senere fogeder: Just Jensen i Gamstrup (161314), Jacob Mogensen i Dalgaard (1626), Bertel Mogensen (1632, 1640), Niels Andersen i Rybjerg (1646, 1661), Jep Nielsen i Rybjerg (1664) og KNUD DANIELSEN HOPP (16.8. 1673 -11.1.1688): l)
Knud Danielsen var ved sin tiltrædelse ikke uden erfaring i retsplejen. Han kom til Salling fra Ålborgegnen, hvor han fra 1665 nævnes som fuldmægtig for erlige og velbyrdige Jørgen Marsvin til Abilgård (Ø. Hornum sogn, Ålborg amt), der tidligere havde ejet Aunsbjerg og St. Restrup, grundlagt Marsvinslund, samt besiddet øen Egholm ved Ålborg som livsvarigt len til sin død i 1671.
Som fuldmægtig for Jørgen Marsvin fik han nok at se til. Den robuste og livskraftige herremand måtte redde sig ud af mangen en retssag, ikke mindst efter at han 1662 blev fordrevet fra St. Restrup af svogeren Niels Parsbjerg. Marsvin og hele familien skulle nu leve af, hvad hans resterende 8 bøndergårde under Abilgård og Egholm skulle yde -ca 200 daler. For at hjælpe på økonomien satte han fæsternes afgifter op, og kom derved i bitter strid med Egholmerne.


Knud Hopps prottokol fra 1688

Af tingbøgerne for Ålborg birk, Hornum og Kjær herreder ses det, at det blev fuldmægtigen Knud Danielsen, der måtte tage smækkene på herremandens vegne. 2)
23.7. 1667 var fuldmægtigen på Egholm for at pante for restancer. Denne udpantning fik p.g.a. bøndernes modstand en nærmest komisk udvikling og bleven total fiasko for Jørgen Marsvins udsendinge. Om denne historie kan læses i "Fra Himmerland og Kjær Herreder" 1935-37: "Egholmbogen". 3) Striden fortsættes de næste år med retssager, klager fra begge parter til kongen, hvorunder fuldmægtigen sandsynligvis bl. a. har repræsenteret Marsvin i København.
12.2. 1668: Jørgen Marsvin til Abilgård afregner med sin fuldmægtig, Knud Danielsen Hop "om alt hvad ieg er hannem skyldig bleffuen paa hans løn for den Kiøbenhafns Reises Omkostning ...udleggelse i Aalborg Amptstue, og de opbaarne penge ieg paa hans Vegne af de Mend i Kierherred har annammet, Som de er tildømbt at betalle hannem ..." (Egholm). For disse poster udlægger (skøder) han til Knud Danielsen Hop en del af de berømte fiskestader i Nibe Fjord (tidligere Sebber Kloster), nemlig følgende: 4)
". ..som er fra Schurgrunden paa Synder Hofued Banchen paa Schur banchen, det fembte, det tiende, det fembte, det Ellefte det fembte og tredelte fra grunden, vest dybet paa Samme banche, det Otte og Tiufuende Banche halfparten af det tredie Stade og Sietteparten af det sextende, Et stadee paa lille MunchedragsBanche det tredie fra dybet, Et stade paa store Munchedragsbanche, det sextende fra dybet, og et stade fra grunden, paa Siufuende banche , noch et stade i pøtten ..."
Desuden får han lovning på noget udefineret jord i Mariager -ligeledes for tjenester .
Fiskestaderne i fjorden, specielt ved Nibe, havde den gang stor betydning for Nibe, der fik købstadsrettigheder 1727, og Ålborg. Ligesom landsbyernes agerjord ved matrikuleringen i 1680'erneopdeltes i vange og agre, blev Limfjorden mellem Gøl og Aggersund 1695-97 endeligt opdelt i lænker og stader. De ialt 9581/2 bundgarnsstaders positioner fastlagdes nøje ved "fiskemeed". -sigtelinier til land. 5)
Knud Danielsen har næppe haft stort udbytte af fiskeretten, dertil lå staderne for ubekvemt for ham, specielt da han 1673 blev herredsfoged i Salling. Han sælger dem derfor i 3 omgange til "VelEdle og velbaarne, Peder Lerche til Lerchenfeld", justits og cancellieråd, dommer i Nr. Jylland m.m. : 4)
18.3. 1687 sælger han første del ("Knud Danielsen Hoph af Stoubye, Kongl. Mayst. herretsfoget i Nørre Herret, og skrifuer i Harre Herret i Salling")
4.5. 1687 -anden del ("Knud Danielsen Hoph Herretsfogged i Nørreherret i Salling" ) .
30.1. 1688 -sidste del ("Knud Danielsen Hoph af Stoubye Ko. Ma. Herredsfoged i Nørreherret") " ...som jeg endnu for medelst min Lange stedet fraverrende, Intet af Samme stader hafuer udkommet til afgift, eller endnu haver verret paa Boestederne, og Søgt Hus dennem hafuer i brug, hafe ofte velbemelte herr Justits Raad og landsdommer Lerche Selv hafuet paa sin Egen bekostning at Søge dennem op, og dennem i brug hafuer, Saa maa Hand ogsaa hafue dend Resterende afgift med Staderne uden nogen Dispubation af mig eller minne arfuinger efterdi de leeger mig saa langt fra Haanden saa ieg ingen nødte hafuer af den nem..."
-Ak ja! -også Hans Kirks fiskere havde besvær med at håndhæve ejendomsretten til deres tilkøbte "Klosterfiskevand"!
Med hensyn til Egholmsagen bedredes kårene for Egholmerne ikke før enken, Helle Gyldenstjernes død i 1682, men da var Knud Danielsen for længst ude af sagen, idet han
16.8.1673 af kongen udnævnes til herredsfoged i Nørre herred og herreds skriver i Harre herred i Salling -efter derom indgivet ansøgning af28. 7. 1673: 6)


"Stormecktigste Allernaadigste Herre och Arffue Konning,
Eftersom Ingen Confirmation er endnu tagen på Herritsfogeriet i Norreheridt udi Salling og skriffueriet i Harreheridt sammesteds, da paa det Allerunderdanigste Ombedis eders Kongl Maystat , Af Kongl: Naade) ville forunde mig samme fors: herridsfogets bestilling i bmte Norreherridt och Skriffuer till Harreherridsting, eftersom det ene er saa Ringe) At den som iche haffuer andet i brug till Næring Kand ey haffue sin Nødtorstig Underholdning der aff.
Jeg Loffuer eders Kongl Mayst : den med ald flid och troskab skall betjenne, Och Igien med liff Och blod till døden, forblifuer Eders Kongl: Maysts Allerunderdanigste Tienner .
Datum Haffnia d. 28, Julii Anno 1673
Knud Danielsen Hopph"


Om årsagen til, at Knud Danielsen søger Nørreherred kan kun gættes, men der er nære forbindelser mellem Jørgen Marsvins Hustru, Anne Helvig Gyldenstierne og adelsslægterne i Salling.
Hvem han i øvrigt er, og hvorfra han Stammer, er det endnu ikke lykkedes mig at få rede på. Helt sikkert er han ikke i slægt med de adelige Hopper, hvis stamfader, Hans Hop (1599 1681) indvandrede fra Holland og blev brygger og købmand i København (slægten adledes 1777).7)
Mere sandsynligt er det, at han tilhører en gren af den nordjyske uradelsslægt Hop (Hopp , Hoph, Hoppe). Slægten førte i 1400-tallet et våbenskjold: Tre sorte hjelme i hvidt og på hjelmen ni vekselvis sorte og hvide faner, 8)
Navnet Hop har formodentligt tilknytning til udsagnsordet "at hoppe". Det er i øvrigt påfaldende, at der netop på Ålborgegnen findes en ret udbredt slægt med samme navn i 16-1800 tallet, hvis stamfader er den i Skagen velkendte rådmand (1671) Hans Madsen, Hop 9) , blandt hvis efterkommere især skal nævnes sønnen Knud Hansen Hop (1666-1739) - Kjærsgård og Østergård i Tornby sogn, og dennes søn, Jens Jørgen Hop, der startede sin karriere som fuldmægtig på Hegnet i Tøndering sogn, blev godsejer på Irup i Thy m.m. og endte sine dage på Svansø ved Skive. En anden søn -Thomas Knudsen Hop (Hopp), rector i Ålborg og ifølge en elev "den allerudueligste lærer, jeg nogensinde har kendt ..." Pudsig nok var dennes søn, Johan Høyer Hopp præst i Thise samtidig med, at Knud Danielsens søn, Knud Knudsen Hopp var degn sammested.
Endelig skal nævnes, at der i Onsbjerg sogn på Samsø findes et barokepitafium over "Chi- rugus" Sacharias Danielsen Hoph, der ifølge in- dskriften er født på Langeland 1637, død Ons- bjerg 1729 -92 år. I hans familie findes des- uden forbindelser til Vendsyssel. Sammenholdt med Knud Danielsen Hophs data -ca. 1640- 1723- KUNNE det være en broder! 10)
1677 nævnes Knud Danielsen Hopp, herreds foged i Nørre Herred som logerende hos enken efter Niels Parsbjerg til Restrup (købt 1664 af Jørgen Marsvin! -Niels Parsbjerg døde 1668), til den højadelige Helle Gyldenstjerne, der ejede og beboede den lille adelsgård, "Bundgård" i Sønder Thise. Niels Parsbjerg havde på grund af gæld måttet sælge Eskjær hovedgård i 1664. Knud Danielsen Hop, der endnu var ungkarl,havde et værelse på gården.
Det har næppe været et fedt embede at være herredsfoged, hvilket fremgik af ansøgningen af 1673 og af følgende præsteanmærkning fra 1677: l)
" Og som obenskrivne Herreds- og Birkefogeder og Skrivere i alle Contributioner, Skylle, Landgilde, Egte og Arbejde til deres Husbonder lige ved Bønder er anset og for Bestillingernes Opvartning ingen aarlig Løn eller nogen vis lndkomb nyder, lever de udi allerunderdanigste Forhaabning udi Ildsted og Quægskatten alle naadigst ogsaa som Bønder at passere".
Landet var endnu ikke kommet sig efter svenskerkrigene: Kejserkrigen 1627-29, Torstensonkrigen 1644-45 og sidst Karl Gustav-krigen 1657-60. Tilbage stod et land med bundløse problemer. Præsten i Borre: "Dette år (1660) uddrog de svenske fra os af landet ved Sankt Hanstider og efterlod sig til os stor hunger med sot og sygdom, som forårsagede at mange døde det år ...". "Hjælpetropperne", den polsk- brandenburgske-østrigske arme på 30.000 mand, der skulle have hjulpet os mod Karl Gustav, bragte i stedet død og ødelæggelse med plyndringer og endelig 1659 -pesten, der lagde hele egne øde. Det medførte strenge skatter, erhvervskriser, og bragte mange til tiggerstaven og sultedøden, selv tidligere rige adelsslægter. ( Jørgen Marsvin kunne f.eks. ikke betale Knud Danielsen i rede penge). Og så var Vendsyssel, Himmerland og Thyendda blandt de lettest ramte egne i landet. 11)
Arvekongedømmet og enevælden var indført 1660 af Frederik 3. , hvilket også førte til forandringer for herredsfogedembederne.
1676-80 -den skånske krig, hvor Christian 5. forgæves forsøgte at genvinde de skånske provinser.

Endnu i enevældens første tid var herredsfogeden i reglen en selvejerbonde, så vidt muligt velhavende, idet han skulle være "vederhæftig", d. v .s. i stand til at godtgøre den skade, han kunne forvolde ved fejlagtige domme, men dette forhold ændredes snart. 12)
"Kort tid efter Danske Lovs udstedelse (1683) besluttedes at foretage en større omlægning af retskredsene, hovedsagelig således, at to eller flere herreder eller birker blev lagt sammen til een retskreds. Ændringen ville først og fremmest medføre en besparelse, men skulle tillige give mulighed for at få mere kvalificerede fogeder.
Før omlægningen foretoges, blev landsdommerne spurgt om en række forhold vedrørende retskredsene, bl.a. om herredsfogdernes og herredsskrivernes kvalifikationer. De jyske landsdommere indsendte en udførlig besvarelse, og denne viser tydeligt nok, at det stod dårligt til i så henseende. .." .
Der var adskillige herredsfogder, som røgtede deres hverv upåklageligt -andre steder var de ikke alene udygtige, men også uvederhæftige og korrupte. Det samme kunne siges om skriverne på godt og ondt .
1709-20 -Atter krig mod svenskerne, denne gang "Store Nordigske" med den traditionelle pest til resultat for befolkningen.
1687 13) og 1688 14) boede Knud Danielsen, der nu var gift med Birte Pedersdatter, på en lille gård i Stouby, Grinderslev sogn -2 tdr 2 fd 2 alb. htk. 1687 måtte han betale 6 rd-r i kopskat.
Gården tilhørte førnævnte Helle Gyldenstiernes arvinger .
Efter fru Helles død i 1687 blev Bundgård i Sdr. Thise fæstegård under Eskjær, der i 1681 ejedes af sønnen Verner Parsberg. I de første år blev den drevet af 3 tjenestefolk, men senere fik herredsfogeden den i fæste, og havde den endnu i 1697 15) hvorefter den overgik til tre mænd: Morten Bundgaard (1/2), Jens og Kjeld Nielssønner (1/2). Gården, der formodentlig havde større og bedre bygninger end almindelige bøndergårde, var da på 4 1/2 td htk., og fru Helle var næppe den første adelige på Bundgaard, der måske har været brugt som en slags "aftægtsgård" til Eskjær .

1686 forekommer Knud Hop som herredsfoged i hekseprocessen i Thise, og vandt -som Jeppe Åkjær skriver i en artikel, "Ret og Skjel" : "En herostatisk Berømmelse ved i sommeren 1686 at lede Forhørene over de to Søstre, Anne og Mette Madsdatter, de såkaldte " Tise Trolde", der brændtes som Hexe på Breum Hede samme Aar efter Landstingsdom 28.7. 1686". 1)

Anklagen mod de to stakkels fattige og naive søstre rejstes af Hr. Steen Bilde til Jungetgård, og herredsfogeden havde næppe noget valg m. h. til dommen, da søstrene villigt erkendte sig skyldig i omgang med djævelen, samt i alle ulykker, der kunne opremses på egnen i de sidste 20 år! Processen blev af samme grund kortvarig: Vidnerne afhørtes på herredstinget 6.7. 1686, dommen faldt sammested 13.7., blev indstævnet for landsretten, hvor den stadfæstedes 28.7. , hvorefter søstrene -trods en kongelig ordre af 21.7. 1686 om, at ingen hekse måtte brændes uden højesteretsdom -brændtes -med Guds velsignelse -på heden syd for Breum Præstegård. 16)
1687 er det på tale at sammenlægge Sallingherrederne (ifl. Danske Lov -se tidligere),dvs. Nørre- Harre- Rødding- og Hindborg herreder samt Fur, Åsted og Krejbjerg birker. Da herredsfogederne spørges om den rette beliggenhed af tinget, svarer herredsfogeden i Nørre herred :
"Kommer ald Sallzng tilsammen) da kan Tinget holdes ved en Høj kaldet Tinghøi liggende mellem Bostrup og Viumb ved hvilken Høj menes i gammel Tid at Ting skal have været holdt .
Viborg 3/3 1687
Kn. Danielsen Hopp"
1)
1688, den 13. marts sammenlagdes så Sallingherrederne samt de tre nævnte birker .
Måske har datoen for skiftet ikke været effektiv, thi:
"Mandagen den 21. May anno 1688
Udi Herridsfogeden Sted (for Harre herred) Jens Christensen Sall af Riesumgaard) S. Christensen) Knud Danielsen Hop hf aff Stoubye, Tinghører osv. ,
..(17)
I den omtalte sag stævner Christen Pedersen af Junget og Knud Christensen af Skoffue (Skove i Junget sogn) Peder Pedersen Ullerup "forige Skolemester paa Jungetgaard" for et mord. Den anklagede findes skyldig. (Skivebogen 1909: "Fra Tinghøjen").
Ved sammenlægningen måtte herredsfogederne og -skriverne ud i mørket (uden pension el.l.). Een finder dog en plads idet nye system, nemlig Knud Danielsen Hopp, der ifl. kgl. udnævnelse dateret 26.11.1687 : 18)
" Ved dette at eftersom Vi; formedelst at Salling Land) i Viborg Stift) som bestaar af Nørre herret) harre herret) Røding herret og Hindborg herret samt Aasted Birk og Kreiberg Birk) og dend øe Fur) beqvemmeligen af en Herretsfoget og en Herretsskriver -skal kunde betienis) allernaadzgst haver for got befundet) samme herreder og Birker med Furland saaviit Rettens admimstration angaar) at annectere og sammenlegge) da havefr vi allernådigst beskiekt og forordnet) saa og forordner Knud Danielsen Hop til at Være Herritsskriver sammesteds) Thi skal hand Være os etc.

C x V"

Tinghøj i Salling Fra 2.4. 1698 blev herredsfogeden i Salling (Fabricius) tillige byfoged i Skive, først og fremmest for at forbedre de økonomiske vilkår. Efter Knud Hopps død i 1723 sammenlagdes tillige herreds- og byfogedembederne. Fabricius oplyser 30.11. 1712, at han har andraget om, at tingstedet flyttedes til Skive, hvor man kunne holde ting under tag. Der blev trods planer derom, nemlig aldrig bygget tinghus ved Tinghøjen, hvad også Hopps i øvrigt velførte protokol, der er bevaret for årene 1688-94, bærer tydelige vidnesbyrd om. 19)
Først efter den gamle herredsfogeds og herredsskrivers død flyttedes dog tingstedet til Skive, hvor det har været siden.
KNUD DANIELSEN HOPP og BIRTE PEDERSDATTER i Stouby, Grinderslev sogn blev stamfædre til en i Salling, Skive og Viborg udbredt slægt med grene i bl.a. Vedersø, Ålborg, Thy og Varde.
Desværre er Grinderslev sogns kirkebog brændt indtil 1813 , men jeg har rundt omkring i Salling kunnet finde 6 børn: a. - f. -fogeder, forvaltere, degne og gårdmænd. -Næste generation: degne, håndværkere og husmænd. -Derefter et par generationer af fortrinsvis småhåndværkere, husmænd og daglejere, der med baggrund i tidens sociale forhold og ofte alt for mange børn,i mange tilfælde dør som almisselemmer, en skæbne , der var forundt alle de, der ikke havde kunnet skabe en formue eller havde kunnet skaffe sig aftægt eller arv. Disse forhold fortsatte helt frem til om kring 1920, da staten overtog alderdomsforsørgelsen. Aldersrenten (til 1891 Almissen) afløste alderdomsunderstøttelsen, og alderdomshjem mene afløste fattiggårdene.
I det følgende skal efterslægtens seks linier kort omtales :
Daniel Knudsen Hopp er sikkert den ældste af børnene, født i Stouby. Gift 17.6. 1708 i Sevel med orgelmester Niels Nielsens datter , Bodil. "Seignør", ridefoged på Astrup, senere Hegnet. Boede i Yttrup og i Garnstrup i Roslev sogn. Han havde 1716 en bondegård i Vium i Hjerk sogn på 8 tdr 3 skp 2 fd. htk.
3 børn kendt.
Sønnen Niels Danielsen og dennes søn Daniel Nielsen Hopp blev begge degne i Vedersø sogn. Efterslægt i Salling, Varde, Vedersøog Viborg.

Niels Jørgen Knudsen Hopp er født 1685 og døde 8.1. 1770 i Hjerk. Gift 30.7. 1713 i Hjerk med Helle Iversdatter.
1710-70 sognedegn i Hjerk-Harre. Intet at arve for de 5 børn. Datter gift med degnen i Thorum 1738-49 N. P. Hjardemaal, hvis søn C. N. Hjardemaal efterfulgte morfaderen som degn i Hjerk-Harre.
Sønnen Knud Nielsen Hopp blev skoleholder og 1749 degn i Oddense-Otting, dennes søn Jacob Hoppe blev købmand og kaperskibsreder i Ålborg. Efterslægt i Salling, Viborg, Thy, København og Ålborg.
Peder Knudsen Hopp, død 1749 (Grinderslevkloster) .
Gift med Inger Clausdatter. Fuldmægtig på Grinderslevkloster, boede på "Skjæriis" i Grinderslev -1 td 6 skp 2 fd 2 alb. htk.
21.1.1750 efterlyses arvingerne, der tilsyneladende ikke møder op.
Karen Knudsdatter Hopp, f. 1698, boede i Harre, hvor hun 1725 tjente Cornet Raun i Harregård. Fik 1725 en søn, Knud udenfor ægteskab
Helle Knudsdatter Hopp, født 1690, død 1733 begr. 1.1. 1734 i Harre. Gift 28.1. 1714 i Harre med Chresten Furboe, gårdmand i Harre. 7 børn alle i Harre.

Knud Knudsen Hopp er sikkert yngste søn af herredsfogeden. Død 1762 i Thise. Gift med Else Pedersdatter, der døde 1769.
Sognedegn i Thise sogn 1726-62 "ustuderet, kan dog i Gudsfrygt lignes ved de bedste Degne i den Egn". 6 børn.
Den ældste søn, Mogens var skoleholder på Fur, senere sognedegn i Jebjerg, hvor han 1765 flygtede fra en dom på "ære, hånd og boested" for falskmønteri. Hans efterslægt findes stadig på egnen.
Næste søn, Knud Knudsen Hopp degn i Thise efter faderen.
Sønnen Daniel Knudsen Hop var degn i Vindum, Hans C. Knudsen Hopp i V. Hornum. Efterslægt desuden i Viborg.

Henvisninger :
Skivebogen 1917: Jeppe Åkjær "Ret og Sk jel"
Kær Herreds Tingbog 1666 ff .
Hornum Herreds Tingbog 1665- 67
Ålborg Birks Tingbog
Fra Himmerland og Kjær Herreder 1935 37: Kr. Værnfelt "Egholmbogen"
Viborg Landstings pante- og skødeprotOkoller, 1668, 87 og 88
Turistforeningens årbog 1958 " Limfjorden" s. 83
Danske calcelli -koncepter og indlæg til Jyske registre 1673 -95
Dansk Adels Årbog 1941 s. 35 -45
Thiset og Wittrup : "Nyt Dansk Adelsleksikon"1904s.130
Politikens Forlag: "Danske adelsvåbener" 1973 s. 256
C. Klitgaard: "Skagen Bys historie indtil ca. 1870" 1928 s. 431 -450 Barokepitafium i Onsbjerg kirke
se Aksel Lassen: " 1659 -da landet blev øde" 1965
Politikens Danmarkshistorie Skattemandtal, kopskatterne 1687
Skivehuus Amts matrikel 1688 -fol 13
cand. mag. J. C. Hansen: " Mehlslægtens Historie"
Justitsprotokol 1686 -345
Jyske Samlinger 3. rk -6: Villads Christensen: "Hekseprocesser fra Midtjylland"
Skive Folkeblad 19.12.1908: Jacob Lykke "En gammel Heksehistorie"
Skive bogen 1915: Jacob Lykke (om hekseprocessen i Thise )
Skivebogen 1909: Fra Tinghøjen" s. 80
Danske Kancelli -koncepter og indlæg til Jyske registre 1687- 160
Salling Nørre Herreds Tingbog 1688- 94

Litteratur om slægten og herredsfogeden i øvrigt :
E. Poulsen: " Viborg amts degne- og skole historie", 1957
E. Poulsen: "Hardsyssels Degnehistorie", 1931
Fra ViborgAmt 1942- bispevisitatser, s. 122-123
Otto v. Spreckelsen: "Viborg Bys Borgerbog 1713 -1860", 1955
"Jul i Skive" 1969: Sagnet om Jomfru Akeleye på Stubbergaard"
Dansk Haandværker Stat, 1933 (Varde Daniel Hopp )
Aalborg Købmænd gennem 500 Aar 1431 1931, v/C. Klitgaard, 1931. Qacob Hoppe) s. 145- 147
Skive Folkeblad 23.9. og f.nr. 1929: Jeppe Åkjær "Fin begravelse i Grinderslev kirke"
Skivebogen 1918: Jeppe Åkjær "Den økonomiske tilstand i Salling" s. 88
Skivebogen 1918: Chr. Christensen " VisitatSrejse i Salling 1740"
Skivebogen 1926: Jeppe Åkjær "En forfulgt degn"
Skivebogen 1929: E. Poulsen "Lidt degnehistorie fra Oddense-Otting"
Skivebogen 1941: 1.C. Christensen: "Ram sing by og dens beboere. ...". ("Hopp")
Skivebogen 1955: E. Poulsen "Lidt degnehistorie fra Hjerk-Harre"
Skivebogen 1961 -1962: E. Hvidtfeldt "Præsteindberetninger 1771"
Skivebogen 1977: P .K. Hofmansen: "Hovbønderne under Estvadgaard"
Diverse utrykt materiale på Landsarkivet, fortrinsvis kirkebøger og fortællinger .